Betingelser for selskaber og grupper
Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Café RöD. For at sikre den bedst mulige oplevelse for både jer og vores øvrige gæster, beder vi jer læse nedenstående betingelser inden jeres arrangement.
Ved booking af et selskab eller en gruppe hos Café RöD accepteres nedenstående betingelser.
RESERVATION OG BORDOPSTILLING
Ved grupper er vi fleksible med reservationstiden. Som udgangspunkt er bordet reserveret i 2½ time, medmindre andet er aftalt.
Grupper placeres altid samlet. Vi gør vores bedste for at imødekomme ønsker, men vi kan desværre ikke garantere en bestemt placering i caféen.
Ved booking af møder eller selskaber aftaler vi, hvilket lokale der passer bedst til netop jeres arrangement.
MENU, DRIKKE & SÆRLIGE HENSYN
Til selskaber vælges som udgangspunkt menuen ud fra vores selskabspakker. Af hensyn til serveringen vælger hele selskabet den samme menu. Vi tager naturligvis hensyn til allergener og særlige kostbehov. Oplys os om dette, når I booker jeres arrangement. Har I særlige ønsker til menusammensætningen, er I altid velkomne til at kontakte os. Vi skræddersyr gerne en løsning, der passer til netop jeres selskab.
Endeligt menuvalg, særlige kosthensyn og det endelige antal gæster skal være os i hænde senest 7 dage før arrangementet. Bookes arrangementet med kortere varsel, beder vi om oplysningerne hurtigst muligt.
Vi anbefaler, at drikkevarer bestilles på forhånd, så serveringen kan forløbe så smidigt som muligt. Der vil naturligvis også være mulighed for at bestille yderligere drikkevarer under arrangementet.
I kan se det aktuelle udvalg af drikkevarer og vin under Menukort.
BETALING
Ved grupper afregnes regningen samlet af én person.
Vi modtager de fleste betalingskort og MobilePay.
ÆNDRINGER OG AFBESTILLING
Ved booking af selskaber og arrangementer opkræves et depositum på 20% af den samlede kuvertpris.
Reservationen kan ændres eller annulleres uden beregning indtil 7 dage før arrangementet.
Endeligt antal gæster skal oplyses senest 7 dage før arrangementsdatoen. Dette antal betragtes som minimumsantallet og danner grundlag for faktureringen.
Ønsker I efterfølgende at øge antallet af gæster, gør vi naturligvis vores bedste for at imødekomme ønsket. Det afhænger dog af kapaciteten og kan derfor ikke garanteres.
Ved senere annullering eller reduktion i antal gæster faktureres det antal, der er oplyst 7 dage før arrangementet. Ved udeblivelse faktureres ligeledes for minimumsantallet.